“If we only have one true love in our life the city must be mine. And nobody talks shit about my boyfriend!”

Jeg elsker Frederiksberg, at gå med min hund igennem byen fuld af mennesker, og føle jeg kan gemme lidt bag alle de andre.

At der er andre der er vågne når jeg er, sover når jeg gør, der er andre der går alene, går langsomt eller hurtigt.

At man kan mærke nærværet fra andre, uden at behøve være til stede eller snakke med dem, jo nok er det også det, jeg af og til hader, at man ikke kan nå ned af en gade eller sti, uden der er andre der kigger på en, forventer man smiler eller taler til en, men alle dage er jo forskellige, det samme er mit sind og derfor er det også forskelligt hvad jeg har behov for.

Her den ene dag, gik jeg ned til min lokale grønthandler, for at købe lidt grønt til aftensmaden, mødte jeg min kære grøntmand med åbne arme der igennem butikken råbte “heeej søde, hvor har du været, det er så længe siden, har du været på ferie mon”

Så kan man ikke længere rigtig gennem sig i den store by, for der er alligvel for der kender en og husker en, og der er da egentlig også ok.

Han fortæller mig at han holder ramadan for tiden, og at jeg også burde prøve det, det giver en en god fornemmelse for sult og gør man lettere kan sætte sig ind i hvordan den 3. verden sulter, det syntes jeg er en rigtig smuk indfaldsvinkel til det, da jeg jo ikke ligefrem bryder mig om selve den religiøse tilgang.

Efter vi havde hyggesnakket lidt, gav han mig en slikkepind fordi han var glad for at se mig.

Jeg travede hjem og blev helt glad indeni over stadig at være bosiddende på Frederiksberg, selvom jeg måske ikke er så god til forhold med andre mennesker, er der i hvertfald et forhold jeg kan holde glød i, efter mange år… København jeg elsker dig!

Hvis nu…

Hvis jeg nu skulle kunne synge, så ville jeg have en stemme som Bjørk, sær dog tiltrækkendende og en lille smule smuk.

http://www.youtube.com/watch?v=62pLY5zFTtc

Men det kan jeg ikke, jeg kan bare digte, har i set, min nye side digte.haarby-hansen.dk ?

Male kan jeg også lidt, har i hvert fald givet mit første billede bort, til nogle som ikke var min mor men som stadig blev oprigtig glad for det.

Jeg kan også sove længe, lidt endnu inden skolen starter igen.

Og jeg kan bekymre mig, for hele verden.

Men jeg kan også grine, og kysse og gøre noget godt… og skidt.

Jeg er vel bare sådan helt almindelig særlig.

Velbekomme

Pakket ind i klisteret folie

er det svært at se, at jeg engang har haft et liv

folk de strømmer til, der er myldretid i butikken

kigger ned i kølediskens dyb

vurdere prisen på mit liv, som mennesket har sat

måler mig, vender mig og vejer mig

skal jeg grilles eller hakkes endnu mere ud

måske med kartofler og sovs

vil mit muskelvæv fortæres

efter en ellers kort affære

bag trammer og lænket fast

der kunne jeg høre mine rødder kalde

på det græs jeg aldrig selv fik set, smagt eller betrådt.

Mit valg

Hver eneste dag har jeg et valg.

Når jeg vågner, kan jeg vælge om jeg stå op eller blive liggende i sengen

Hver morgen kigger jeg som det første på min hund, og selvom det regner og er koldt, skynder jeg mig op og finder hundesnoren frem, for det er mit valg om han får en god dag, det er mit ansvar at han ikke mangler noget.

Og mens jeg koger vandet til min kaffe og hælder Soya-mælk over mine gryn, tænker jeg på det valg jeg selv har taget om ikke at beskytte de rædselsfulde dyre-fabrikker, jeg vælger ikke at se væk, mens dyr på det groveste bliver udnyttet og sat i små bure for at tilfredsstille menneskes overflødige behov.

Ligesom jeg hver dag vælger ikke at stege bacon på min pande, eller sætte mine fødder ned i skind fra et dyr.

Hver dag prøver jeg ikke at lade mine dårlige erfaringer og bekymringer påvirke andre mennesker for det er mit valg om jeg vil blive sur og skælde ud på buschaufføren eller en nettodamen, over noget der egentlig ikke er deres skyld.

Hver dag prøver jeg at huske, at sige tak, til dem der hjælper mig, eller kan lide det jeg gør, for det er mit valg og mit ansvar at folk ved jeg sætter pris på dem og det de gør.

Der er så meget jeg ikke kan gøre meget ved, jeg kan ikke alene ændre hungresnøden i Afrika og jeg kan heller ikke stoppe alt den krig der er i verden.

Men jeg kan gøre mit for at ingen skal slagtes på grund af mig.

Jeg kan heller ikke bestemme hvem der skal elske mig, eller hvem der får lov til at såre mig.

Men det er mit valg at give nye mennesker en chance til, det er mit valg at kæmpe for dyrenes rettigheder.

Hver dag har jeg et valg og det er mit ansvar at vælge rigtigt.